Hvorfor Påske har forskellige datoer?

Sådan beregner du Påske?

Sådan udpeger du Påske?

Hvordan beregner du påsken?

Fastsættelse af datoen for påsken. Hvorfor Påske er en flytbar fest? Hvorfor Påske har forskellige datoer? Hvordan man bestemmer Påske?

Som vi allerede ved Påske i kalenderen er en flytbar fest. Dette blev fastlagt på det første koncil i Nicea, som fandt sted i 325. Det blev derefter fastsat, at påskedag skulle fejres den første dag i Søndag efter den første forårsfuldmåne. Selve modellen for fastsættelsen af denne dato på det første koncil kom fra principperne om at oversætte en bestemt dato i den religiøse hebraiske kalender (datoen 14 nisan - nisan er navnet på måneden) til solkalenderen, den julianske kalender. Datoen 14 nisan repræsenterer begyndelsen af påsken i den hebraiske kalender.

Det følger heraf, at Påske er en bevægelig fest. Selve påskedag kan tidligst falde den 22. marts og senest den 25. april. Andre helligdage i denne periode, der er relateret til påsken, kan også flyttes. Corpus Christi, Pinse (præcis 50 dage efter påske), Herrens himmelfart, hele Påsketriduum (Skærtorsdag, Langfredag, Skærtorsdag, Søndag), Askeonsdag eller endelig fastelavnsperioden. Der skete nogle ændringer efter indførelsen af den gregorianske kalender. Men disse var ikke gældende for den ortodokse tro, som fortsat fejrer helligdage i overensstemmelse med den julianske kalender.

Gennem hele kirkens historie har man forsøgt at standardisere påsken og fastsætte en bestemt dato for den.

Et sådant forsøg blev gjort under Pius X. Udkastet var tæt på at blive vedtaget, idet flertallet af biskopperne var enige, men efter protester, der beskyldte forsøg på at mindske betydningen af Herrens opstandelse, blev ændringerne i sidste ende forkastet.

Indtil nu er der nogle, der går ind for at ændre datoerne for fejring af påsken. Disse omfatter altid at vælge den anden søndag i april, hvilket ville give datoer fra den 8. til den 14. april, eller at vælge søndagene mellem festdagene Epiphany a Askeonsdag, hvilket også ville falde sammen med datoerne 8-14 (undtagen i skudår, hvor det ville være 7-13 april). Kirke så meget som muligt giver mulighed for at ændre datoen.

 

BEREGNINGER

Hvordan beregner man påsken i et givet år?

Når påskedatoen skal fastsættes, er det vigtigt at huske det grundlæggende princip, at Påske falder altid på den første Søndag efter den første forårsfuldmåne efter den 21. marts. Det falder således mellem den 22. marts og 25. april. Metoden til at beregne den specifikke påskedag blev givet af den tyske matematiker C.F. Gauss. Nedenstående tabel anvendes i dette tilfælde:

År
A
B
Undtagelser (år)
Jeg har på en måde
Type II
33-1582
15
6
ingen
ingen
1583-1699
22
2
1609
ingen
1700-1799
23
3
ingen
ingen
1800-1899
23
4
ingen
ingen
1900-2099
24
5
1981, 2076
1954, 2049
2100-2199
24
6
2133
2106
2200-2299
25
0
2201, 2296
ingen
2300-2399
26
1
ingen
ingen
2400-2499
25
1
2448
ingen
2500-2599
26
2
ingen
ingen
2600-2699
27
3
2668
ingen
2700-2899
27
4
2725, 2820
ingen
2900-2999
28
5
ingen
ingen

 

Vi bruger 6 trin til beregningen:

  1. divider årets tal med 19 og find derefter resten a
  2. divider årets tal med 4 og find derefter resten b
  3. divider årets tal med 7 og find derefter resten c
  4. den resterende del, der bestemmes som a, ganges med 19, til produktet lægges tallet A, summen divideres med 30 og restbeløbet findes d
  5. Summen af produkter af 2b + 4c +6d + B divideres med 7 og restbeløbet bestemmes e
  6. Summen af residualerne e + d tilføjes til datoen 22. marts

Det er sådan, vi får påskedatoen.

Hvis datoen falder efter den 31. marts, skal den omregnes til den tilsvarende dag i april. Hvis summen (d+e)>10, er det sikkert, at det er april. I det modsatte tilfælde er det marts.

Undtagelser fra beregningen af påskedatoer

I nogle tilfælde er der også undtagelser (undtagelse af første type, undtagelse af anden type)

Med undtagelse af den første type er dette tilfældet, når d=29, a e=6 og som beregnet Påske ville falde den 26. april. I dette tilfælde fejres den en uge tidligere, nemlig den 19. april (f.eks. 1609 og 1981).

Undtagelser af den anden slags forekommer, når d=28 a e=6, og ved at dividere 11A + 11 gange 30 giver en rest mindre end 19. I dette tilfælde Påske falder den 5. april og fejres den 29. marts (1807 og 1954).

Alle undtagelser, der forekommer frem til år 2999, er anført i ovenstående tabel.

EKSEMPEL:

Lad os beregne påskedatoen for året 2008;

  • Trin 1: 2008:19=105, resten a=13
  • Trin 2: 2008:4=502, rest b=0
  • Trin 3: 2008:7=286, resten c=6
  • Trin 4: (19+a+A):30 eller (19+13+24):30=271:30=9, rest d=1
  • Trin 5: (2xb + 4xc + 4xc + 6xd + B):7 dvs. (2×0 + 4×6 + 6×1 + 5):7=5, rest 0
  • Trin 6: d+e+22, dvs. 1+0+22=23

Det endelige resultat er 23. Det betyder, at påskedagen for 2008 er den 23. marts 2008. (for den gregorianske kalender).

I tilfælde af den julianske kalender er beregningerne identiske, men for A erstatter vi A=15 med A=15 og for B erstatter vi B=6).

Der er stadig en metode til at beregne påskedagen. Dette er Meeus/Jones/Butcher-metoden. Den er enklere, idet den ikke kræver, at tallene A og B skal angives, og der er ingen undtagelser. Metoden er som følger:

  1. Divider først årets tal med 19 og bestem resten. a.
  2. Divider antallet af år med 100, rund resultatet af (afrund resultatet nedad (afskær brøkdelen), og du får tallet b.
  3. Divider antallet af år med 100, og du får restbeløbet c.
  4. Vi beregner: b : 4, og resultatet afrundes nedad, og vi får tallet d.
  5. Vi beregner: b : 4 og bestem resten e.
  6. Vi beregner: (b + 8) : 25, og resultatet afrundes nedad, og vi får tallet f.
  7. Vi beregner: (b - f + 1) : 3, og resultatet afrundes nedad, og vi får tallet g.
  8. Vi beregner: (19 × a + b - d - g + 15) : 30 og bestem resten h.
  9. Vi beregner: c : 4, og resultatet afrundes nedad, og vi får tallet i.
  10. Vi beregner: c : 4 og bestem resten k.
  11. Vi beregner: (32 + 2 × e + 2 × i - h - k) : 7, og vi får resten l.
  12. Vi udfører handlingen (a + 11 × h + 22 × l) : 451, og resultatet afrundes nedad, og vi får tallet m.
  13. Vi udfører følgende handling: (h + l - 7 × m + 114) : 31, og vi får resten p.
  14. Resultatet er x = p + 1 (det er påskedag)
  15. Måned = afrunding nedadgående division (h + l - 7 × m + 114) med 31.

For at gøre det enkelt er der en omregning mellem den gregorianske og den julianske kalender. For årene 1900-2100 skal vi blot lægge tallet 13 til datoerne i den julianske kalender for at få datoen for den gregorianske kalender.

Markedsføring af religiøst indhold og meget mere
Kunstig intelligens