D\u00e5ben er det f\u00f8rste og ogs\u00e5 det vigtigste sakramente, som mennesket modtager. Den befrier os fra arvesyndens \u00e5g. Det kaldes tiltr\u00e6delsessakramentet, fordi vi ved at modtage det bliver indlemmet i det kristne f\u00e6llesskab. N\u00e5r vi modtager d\u00e5ben, begynder vores forhold til Gud; det er begyndelsen p\u00e5 en lang rejse i troen. Det er vigtigt at blive d\u00f8bt for at f\u00e5 evigt liv. Uden d\u00e5ben kan vi heller ikke modtage de andre sakramenter. D\u00e5ben modtages oftest af sp\u00e6db\u00f8rn. I den katolske kirke best\u00e5r ritualet i at h\u00e6lde vievand p\u00e5 hovedet og at pr\u00e6sten siger ordene: \"Jeg d\u00f8ber dig i Faderens og S\u00f8nnens og Hellig\u00e5ndens navn\".<\/p>\n\n\n\n
I \u00e5renes l\u00f8b har der v\u00e6ret stor uenighed om emnet barned\u00e5b. Der er stigende p\u00e5stande om, at det er at p\u00e5tvinge et barn en religion mod dets vilje. Nogle for\u00e6ldre giver afkald p\u00e5 at d\u00f8be deres b\u00f8rn og beslutter at overlade valget til dem, n\u00e5r de er gamle og modne nok til at tr\u00e6ffe denne beslutning. Det er interessant at bem\u00e6rke, at der i tidligere tider ikke var nogen skik med at d\u00f8be b\u00f8rn. Det var hovedsageligt voksne, der modtog dette sakramente. Det samme var tilf\u00e6ldet med Jesus Kristus selv, som ikke blev d\u00f8bt, f\u00f8r han var 30 \u00e5r gammel.<\/p>\n\n\n\n