Hvorfor Moses ikke har indgået til Det forjættede land?
Indebærer det en alvorlig straf for Moses' egen karakter?
Som tidligere nævnt har nationen Israel Efter at være flygtet fra Ægypten blev han så at sige dømt til en 40-årig rejse/rejse til Det forjættede land. Vi taler her om en periode på 40 år, som er symbolsk for den daværende generations levetid. Således omtales israelitterne, der undslap fra slaveriet, som en generation, der er dømt til fortabelse.
Desværre er der ikke mange beretninger (herunder bibelske beretninger), der beskriver denne lange periode fra det tidspunkt, hvor man forlod Egypten, "slavehuset", til man nåede frem til Det forjættede land. Men fra de kendte historier lærer vi om de eventyr, der undervejs (især i begyndelsen) mødte Israelitterne. Vi taler om mange vanskeligheder, mangel på vand og mangel på mad.
Vi taler også om oprør, mangel på tro og udmattelse. Jahveh Han hjalp gentagne gange israelitterne. Men tvivlen blev trods alt også givet til Moses selv. Når den tørstige Israelitterne begyndte at gøre oprør mod ham, talte han Moses z Panem. Hr. lovet Ham, at han ville give sit folk vand. Han befalede ham at tage en stav og slå på klippen med den, så ville der løbe vand ud af den.
På dette tidspunkt Moses viser sin tvivl. Først spørger han folk, om de tror på, at der vil komme vand ud af klippen. Så slår han mere end én gang på klippen, som han fik befaling til at gøre. Jahvehog to gange, hvilket var et tegn på hans tvivl. Og det er på dette punkt, at uoverensstemmelsen mellem Panem og Moses. Det er grunden til, at Moses ikke vil leve for at se indgangen til Det forjættede land.
Han sagde Hr. til Moses og Aaronat fordi de ikke troede ham, og ikke afslørede hans hellighed i folkets øjne, skal det ikke gives dem at komme ind i det land, som han giver dem.
