Fra skriftens sider lærer vi om Judas' skæbne, efter at han overgav Jesus til ypperstepræsterne, farisæerne og Pilatus. Evangelisten Matthæus skriver, at "han kastede sølvstykkerne ind i teltet og gik bort, hvorefter han gik bort og hængte sig". Vi får ikke meget mere at vide i Apostlenes Gerninger, kapitel 1, vers 18. Hvorfor hængte Judas sig så?

To vers tidligere, i Matthæusevangeliet, har han sted Scenen, hvor Judas begynder at fortryde sin handling, da han erfarer, at Jesus Han bliver dømt til døden. Han kommer til ypperstepræsterne for at aflevere sølvet og fortæller dem, at han har syndet. De gav ham hele skylden og sagde, at det var hans problem. Vi kan derfor ud fra beskrivelsen af denne begivenhed konkludere, at Judas indså, at han havde gjort noget forkert, og at han ønskede at gøre det godt igen. Men han vidste, at dette var umuligt, og han tvivlede på Guds nåde og tog sit eget liv, fordi han ikke så nogen fremtid for sig selv.

Synden i sig selv lukker ikke for altid vores vej til Gud. Hans barmhjertighed kan hjælpe os med at prøve igen - et eksempel, der står i modsætning til Judas' opførsel, er den hellige Peter, som fornægtede Jesus tre gange. Men han tvivlede ikke og lod Gud handle. Han accepterede sin tilgivelse og blev derefter kirkens overhoved på jorden.