Hvem opfandt rosenkrans? Hvor kommer dagens rosenkransbønner fra? Rosenkransens udbredelse kan sandsynligvis spores tilbage til korstogene og riddernes tilbagevenden fra Mellemøsten i det 11. århundrede. Indbyggerne i Palæstina på den tid (hovedsageligt muslimer) var berømte for deres rytmiske, gentagne bønner, der blev målt ved hjælp af en snor med perler.
Bønnetove fandtes også i andre religioner, f.eks. i buddhismen og hinduismen. Strukturen og antallet af perler i disse snore var meget lig vore dages rosenkranse. Kristne riddere, der var inspireret af bønnesnoreens enkelhed og universalitet i alle sociale lag i en given religion, tog denne idé til sig. Desuden kan den voksende betydning af Mariadyrkelsen på dette tidspunkt have været påvirket af, at den rosenkrans var dedikeret til netop denne figur. Jakob Sprenger (inkvisitor), en dominikaner, medforfatter til værket Hammeren over hekse og grundlægger af det første rosenkransbroderskab i Köln, tilføjede Fadervor og Jeg tror i slutningen af hver tiende del af Ave, der reciteres sammen med hvert af de 15 mysterier.
Det er sådan, at rosenkransen, kendt som den mariale eller dominikanske rosenkrans, blev skabt. Selve ideen om rosenkranskapellet stammer således fra Mellemøsten, men dannelsen af rosenkransen, som vi kender den i dag, er en helt anden historie, men er også forbundet med ridderskabet og den allestedsnærværende Mariadyrkelse. Selve traditionen med at bede rosenkransen er altså meget lang, men i løbet af mange årtier er dens betydning ikke blevet mindre end en smule mindre.