Kirkebeskatning er et ret almindeligt tema i den offentlige debat. På den ene side er det logisk, at en kirkelig institution ikke bør påvirke staten, og at staten heller ikke bør blande sig i de troendes indre liv. Men hvad historie med de penge, som de troende bruger på Kirke? Det er vigtigt at starte med det faktum, at alle religiøse foreninger er fritaget for at føre skatteregnskab. Det vides derfor ikke præcist, hvor mange penge der strømmer ind og ud af de kirkelige institutioner. De penge, der indsamles under enhver form for messe eller gudstjeneste, ryger naturligvis ikke i præsternes lommer.
Den er heller ikke registreret eksternt på nogen måde. Det er derfor logisk, at disse er pengesom ikke er underlagt beskatning. De anvendes til vedligeholdelse af kirkebygninger, egne udgifter og velgørende formål.
Disse indtægter afhænger først og fremmest af sognets størrelse og antallet af kirkegængere. Disse penge skal ses som penge, som de troende bruger til at støtte deres samfund, og som de giver frivilligt. På den juridiske side skal dette betragtes som en slags skattefradrag. De troende kan også give donationer til kirken. De troende opfordres til at give donationer gennem de indkomstskattefradrag, som staten giver til en person, der ønsker at give en sådan donation. Grænsen for skattelettelse er 6 % af skatteyderens årlige indkomst. Dette er kendt som en donation til gudstjenesteformål