Dåben er det første og samtidig det vigtigste sakramente, som mennesket modtager. Den befrier os fra arvesyndens åg. Det kaldes tiltrædelsessakramentet, fordi vi ved at modtage det bliver indlemmet i det kristne fællesskab. Modtagelsen af dåben indleder vores forhold til Gud; er begyndelsen på en lang rejse i troen. Det er vigtigt at blive døbt for at få evigt liv. Uden dåben kan vi heller ikke modtage de andre sakramenter. Dåben modtages oftest af spædbørn. I den katolske kirke består ritualet i at hælde vievand på hovedet og at præsten siger ordene: "Jeg døber dig i navn af Faderen og Sønnen og Helligånden".
I årenes løb har der været stor uenighed om emnet barnedåb. Der er stigende påstande om, at det er at påtvinge et barn en religion mod dets vilje. Nogle forældre afstår fra at døbe deres børn børn og beslutter at lade dem selv vælge, når de er gamle og modne nok til at træffe denne beslutning. Det er interessant at bemærke, at der i tidligere tider ikke var nogen skik med at døbe børn. Det var hovedsageligt voksne, der indgik i dette sakramente. Det samme gjaldt for de Jesus Kristussom blev døbt først i en alder af 30 år.
Hvem døbte Jesus Kristus?
Jesus Han blev døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden ved årsskiftet 27-28. Dette var en skelsættende begivenhed i kristendommens historie. Det markerede begyndelsen på Jesu Kristi missionsvirksomhed. Efter at være blevet døbt Kristus begyndte at bede. Så åbnede det sig Sky Og Helligånden dalede ned over ham i skikkelse af en due. En stemme fra Gud sagde også: "Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag".
Jesus behøvede ikke at blive døbt, fordi han blev undfanget af Helligånden. Men han gjorde det af kærlighed til mennesker og for at opfylde sin skæbne. Han indførte ikke den sakramentale dåb før efter sin opstandelse. Men Jesu dåb i Jordanfloden var afgørende for menneskeheden. Det gav de troende en chance for at blive renset for arvesynden. Det var også begyndelsen på Jesu offentlige virke, som dermed åbnede vejen til det evige liv i himlen.