Bødetakramentet er et af de syv sakramenter, der blev indført af den Jesus Kristus. Det bruges til at rense sig selv for synder. Det er et udtryk for anger, sorg over synder og forsoning med Gud. Den slutter med, at skriftefaderen pålægger bod og giver (eller i ekstreme tilfælde ikke giver) syndsforladelse. Bødetakramente findes bl.a. i den katolske og ortodokse kirke. Det er inkluderet blandt helbredelsessakramenterne, ligesom de syges salvelse. En katolik er forpligtet til at gå til bekendelse mindst én gang om året i påsken.
Bodssakramentet er en form for syndsbekendelse over for Gud. Det foregår dog gennem en skriftefader. I den katolske kirke er det præsten, der sidder i skriftestolen. Mange mennesker, der går til skrifte, føler sig utilpasse ved det faktum, at de skal bekende deres synder til en anden person. Men det er vigtigt at huske på, at præster er bundet af hemmelighed skriftemål, som kategorisk forbyder dem at informere andre om de synder, som den skriftede person har begået.
Spis treści
Hvornår en præst kan bryde skriftemålets tavshedspligt
Kan en præst bryde skriftens hemmeligheder? Absolut ikke. Selv hvis han under tilståelsen får kendskab til, at der er begået en kriminel handling, har han ikke ret til at afsløre hemmeligheden. Hele pointen med bodssakramentet er baseret på tilliden mellem skriftegiveren og skriftegiveren.
Bekenderens hemmelighed blev indført i 1215 på det fjerde Laterankoncil. Den har overlevet i uændret form indtil i dag. En præst, der bryder skriftemålets hemmelighed ved at nævne navnet på den person, der har begået en given synd, straffes med ekskommunikation, dvs. udelukkelse fra den katolske kirke af paven. Hvis præsten ikke nævner personen ved navn, men klart og bevidst antyder, hvem personen er, begår han en dødssynd.
Tavshedspligt og loven
Bekendens hemmelighed og de sanktioner, der er fastsat for overtrædelse af den, er reguleret i den kanoniske ret:
Can. 983.
§ 1.
Den sakramentale tavshedspligt er ukrænkelig; derfor er det absolut forbudt for skriftefaderen at forråde den skriftefødende med ord eller på anden måde og af nogen som helst grund i noget som helst.
§ 2.
Tolken, hvis denne er til stede, samt alle andre, der på nogen måde har fået oplysninger om synder fra skriftemålene, har også tavshedspligt.
Can. 1386.
§ 1.
En skriftefader, der direkte krænker den sakramentale skriftemålshemmelighed, pådrager sig den eksklusion latae sententiae, som er forbeholdt Pavestolen; men hvis han kun indirekte krænker den, skal han straffes efter overtrædelsens grovhed.
§ 2.
Tolken og andre, der er nævnt i kanon 983 § 2, og som krænker hemmeligheden, skal straffes med en retfærdig straf, som ikke udelukker ekskommunikation.
I dette tilfælde respekteres den kirkelige lovgivning også af statens verdslige organer. Under retssagen kan den adspurgte præst ikke tvinges til at fortælle om forhold og begivenheder, som han har fået kendskab til under bodssakramentet.
